Wilbeks OL-drenge i revyen

Flere nykøbingensere måtte i aftes dreje hovedet en ekstra gang.

Hov, var det ikke?

Jo, det var. Det var det danske herrelandshold i håndbold med Joachim Boldsen, Lars Christiansen, Kasper Hvidt og træner Ulrik Wilbek, der kom spadserende opad gågaden i to grupper.

Forklaringen var enkel: Landsholdet skulle i Nykøbing F. Revyen som et afvekslende element i OL-forberedelserne. Landsholdet er i øjeblikket i gang med en 14 dage lang træningslejr i Lalandia, som sammen med to testkampe mod Sverige udgør sidste afpudsning før afrejsen til Beijing.

- Det er utrolig vigtigt med afvekling i sådan træningslejr, og jeg glæder mig da til en hyggelig aften med gutterne, hvor vi laver noget andet, sagde Joachim Boldsen, da Folketidende fangede ham foran teatret.




Joachim Boldsen og hans landsholdskammerater var i aftes i Nykøbing F. Revyen som en velfortjent pause i træningslejren i Lalandia. Se alle billederne fra landsholdet træning og tur i revyen

Offentliggjort Sidst opdateret