Yngre mand fundet død ved Fjelde-brand

Det blev søndag middag bekræftet, at en yngre mand blev fundet død under branden søndag aften ved Fjelde. Det forlyder, at der sandsynligvis er tale om et drab, men det vil vicepolitikommissær Søren Ravn Nielsen ikke udtale sig om endnu.

- Jeg kan sige, at en yngre mand er fundet død, og at vi arbejder på at finde ud af, hvordan det er sket. Vi har ikke identificieret manden endnu, så pårørende er ikke underrettet, fortæller Søren Ravn Nielsen.

Han vil ikke komme ind på nærmere detaljer i sagen endnu.

- Vi er i gang med alle de tekniske undersøgelser. Det er ikke sikkert, at vi er færdige til at fortælle mere mandag. Før vi er helt færdige, vil jeg ikke komme med en kommentar, siger vicepolitiinspektøren.




En yngre mand blev fundet død i huset ved Fjelde, som brændte i går aftes. Politiet arbejder på at identificere ham og fastslå dødsårsagen.

Offentliggjort Sidst opdateret