Zoo: Det har været en rutchebanetur
Først fik Zoo i Nykøbing at vide af Rigspolitiet, at man kunne åbne. Få timer efter lød den modsatte besked fra regeringen. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Middelaldercentret plejer at åbne 1. maj. Nu har man lavet en ny åbningsdato. I zoologisk Have mangler man fortsat oplysninger.
De seneste 24 timer har været lidt af en rutchebanetur for de danske zologiske haver. Først gav Rigspolitiet grønt lys for, at man kunne åbne for gæster - fortsat under særlige forhold - fra 1. maj. Få timer senere lød så udmeldingen fra erhvervs- og juristministerierne, at en genåbning var en dårlig idé.
Da den første melding fra Rigspolitiet kom, var Guldborgsund Zoo i tvivl, om de kunne nå at iværksætte en åbning frem mod 1. maj. Men daglig leder John Steno og stedfortræder Finn Larsen fik lavet en plan for tilbagevending og sendte den til godkendelse hos kommunen. Planen var, at alle medarbejdere skulle møde ind mandag i næste uge og forberede åbningen til 2. maj.
- Vi fik sat det hele på skinner, og fra centralt hold roste de os for planen. Indtil at vi så senere så i nyhederne, at udmeldingen fra politiet ikke var helt afstemt med regeringen. Så nu er planerne for en genåbning igen lagt i bero. Det er den melding, vi har fået fra Guldborgsund Kommune, forklarer Finn Larsen.
Han undrede sig over den måde, åbningen blev annonceret på. Som reget er det sket over et pressemøde med statsministeren. Men det skete ikke denne gang.
- Men det har ikke været spildt arbejde, for når vi åbner, vil det sandsynligvis blive ud fra en lignende plan med håndsprit, mere rengøring og arealer med ensrettede passager.
Den zoologiske have har under hele nedlukningen kørt med nødberedskab, hvor kun ledelsen og enkelte dyrepassere har arbejdet for at fodre og passe på dyrene. Det øvrige personale er hjemsendt.
- Lige nu ved vi igen ikke noget om, hvornår vi kan åbne. Måske kommer der en ny melding i løbet af dagen. Selvom politiet siger én ting, så tager vi ikke nogen chancer, når regeringen begynder at opponere, forklarer Finn Larsen.
- Men ja, det er lidt som en rutchebane, for først er man på en eller anden måde lidt angst for, hvad det her er for noget. Og så kommer muligheden for en genåbning, og så få man kørt det helt op, indtil det så faldt fra hinanden igen.
I Middelaldercentret har man efter daglige opkald med Sundhedsstyrelsen valgt at sætte åbningsdatoen til 31. maj. Det forklarer centerleder Peter Vemming Hansen.
Middelaldercentret kan ikke åbne helt som normalt, da det kan blive svært at styre antallet af mennesker ved eksempelvis ridderturneringer. Den slags events er derfor udsat. Til gengæld vil centret åbne som de velkendte friluftsmuseer, hvor gæsterne kan bevæge sig i det fri og kommunikere med formidlerne - ud fra de gældende restriktioner. Så det vil i store træk blive det middelaldercenter med mange af de samme aktiviteter, som man kender.
- Selv når vi følger reglerne om de fire kvadratmeter mellem hver gæst, kan vi få en del besøg, fordi området er så stort, siger Peter Vemming Hansen.
Netop for at være fuldstændig sikre på regler og krav er Middelaldercentret i kontakt med sundhedsmyndighederne, så åbningen kommer til at foregå i sikkerhed for både gæster og personale, tilføjer han.
Men en del bliver også forandret. For der vil i år ikke komme udenladske gæster på besøg, og det udgør 40 procent af de besøgende. Derfor må den markedsføringskampagne, man ellers var færdig med, laves om. Centret vil også være nødt til at søge om en hjælpepakke.
For at få flere danske gæster til Middelaldercentret vil der blive rabat på entreen, ligesom der skal forberedes nye aktiviteter. Derudover kommer arbejdet med at lave en ny skiltning.
- Vi har kunne manøvrere i de forskellige beskeder, der er kommet, men det er hver dag, at der er nye udmeldinger. Det samme gælder reglerne for de økonomiske hjælpepakker
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen på broen