Havne på Sydhavsøerne - Bandholm Havn - Midtlolland
Peter FoersomPeterFoersom
OffentliggjortSidst opdateret
Fra gammel tid er Bandholm havneby for Midtlolland, og anlægget af Danmarks første private jernbane Maribo-Bandholm i 1869 var anledning til en kraftig opblomstring af byen. Havnen blev landets tredjestørste udskibningshavn for korn, folketallet voksede, byens badeanstalt er fra 1870, byens kirke er fra 1874, og mange af byens store bindingsværksbygninger er også fra sidste halvdel af 1800-tallet.
I dag kan havnen modtage skibe med en dybgang på op til 5,3 meter, og omkring 60 skibsanløb sender hvert år omkring 100.000 tons korn, skærver, træstammer, flis, træpiller og skrot over kajen.
Havnen, som er ejet af Knuthenborg Gods, er også færgehavn for Askøfærgen. Der er 100 bådpladser til fritidssejlere, og havnen er også hjemsted for Bandholm Sejlklub og Bandholm Roklub.
Og selvom det er fortalt før, er det værd at gentage, at Bandholm og New York er de eneste byer i verden, der har en aktiv ferskvandskilde midt i havnen!
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker