Havne på Sydhavsøerne - Maribo Søndersø - Midtlolland.
Peter FoersomPeterFoersom
OffentliggjortSidst opdateret
Med otte kvadratkilometer vandflade er Søndersø Danmarks 8. største sø. Den er fliget og bugtet, og med 17 øer er den også den sø, der har flest øer. Så der er nok at sejle til fra Maribo Bådelaugs havn ved Sømo på Søndersøvej.
Navnet Sømo begyndte som "Sejlforeningen Sømod" i 1937. Tiden har spist d'et, men navnet blev taget fra et skovområde ved kanalen til Hejrede Sø i Søndersøs fjerneste krog. Dernede var det nu glemte "Sømod" hjemsted for gevaldige sommerfester i 1870'erne.
I dag er det mest grillpladserne på de nærmeste øer, Hestø og Præstø, der er mål for medlemmernes udflugter. Men de berømmede rørsnapsture er stadig på programmet: Man pakker madkurven med vådt og tørt og sejler ind i en rørskov. Stedkendte fortæller, at den mudrede søbund visse steder er fyldt med tomme flasker.
Sømo har 124 bådpladser, 80 medlemmer, og vanddybden ved broerne er lav, især i sommervarmen, når søen fordamper, og kommunen har glemt at lukke stigbordet i Hunså.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker