Vejledere jubler, mens Dansk Industri er dybt bekymret. For første gang i ni år stiger andelen af unge, der vil i 10. klasse.
Efter sommerferien vil 49,1 procent af eleverne i 9. klasse fortsætte i 10., og det er den højeste andel siden 2006, viser tal fra UNI?C, Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, skriver JydskeVestkysten.
Regeringen har ellers i flere år forsøgt at begrænse tilslutningen for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, og i Dansk Industri beklager man den nye udvikling:
- Det er rigtig uheldigt, for flere undersøgelser viser, at alt for mange unge vælger 10. klasse i forhold til, hvad behovet er, siger forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof.
Da der samtidig er tale om en stor årgang, er de 33.320 tilmeldte elever det højeste antal i den 11 år lange opgørelsesperiode.
Det er dyrt og forlænger studietiden, mener Charlotte Rønhof. 10. klasse er et særligt dansk fænomen, og skolen burde have klargjort de unge til uddannelse efter 9. klasse, mener hun.
Omvendt mener leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Sydvestjylland, Finn Lambek, at det er særdeles positivt, at flere vælger 10. klasse for at blive klar til videre uddannelse i stedet for at begynde for tidligt og falde fra.
- De knækker halsen efter en-to-tre måneder, og så går de helt ud eller bliver tilbudt en anden indgang. Men frafaldet er for stort, og så ender de med at stå som 18-årige og skal bede om kontanthjælp, siger Finn Lambek til JydskeVestkysten.
Han mener, vi om to år vil kunne se effekten i form af et lavere frafald fra ungdomsuddannelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde