Strandede danskere på populære rejsemål kan nu øjne muligheden for snart at komme hjem.
Efter selv at have hentet alle sine askeberørte gæster tilbyder rejseselskabet Star Tour at flyve omkring 1000 rejsende hjem, der typiske har fløjet med lavprisselskaberne.
- Vi starter næsten forfra på alle feriemålene, da vi fik alle vores gæster hjem. Det betyder, at vi på nogle destinationer har tilladelse til at tage gæster med hjem, fortæller direktør for Star Tour, Stig Elling.
Der er eksempelvis tale om strandede på rejsemål som Kreta, Tyrkiet, Cypern og Sicilien, fortæller Star Tour-direktøren.
Prisen for hjemrejsen er 1000 kroner, der skal dække diverse afgifter og skatter. Flyvningerne sker fra den 24. april til den 27. april, og pladserne bookes ved henvendelse på telefon til Star Tour eller via selskabets hjemmeside.
Ifølge Stig Elling er mindst 4000-5000 danskere fortsat strandede på de mest populære chartermål som følge af askeskyen fra Island, der lammede flytrafikken fra torsdag i sidste uge og flere dage frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker