13 danskere savnes fortsat i Filippinerne
Foto: Polfoto/AP
Polfoto/AP
Flere danskere er blevet "fundet" på Filippinerne efter tyfonen, der ramte ø-riget fredag.
- Nu er der én på danskerlisten og 12 derudover. Vi får fortsat kontakt til flere, der er ok, siger den danske ambassadør i Malaysia, Nicolai Ruge, til Ritzau.
Den ene dansker, der savnes, er fra den såkaldte danskerliste - det vil sige, at det er en person, der har registreret sig på konsulatet som værende bosat i den ramte region:
- Derudover er der altså yderligere 12, hvor pårørende har oplyst Udenrigsministeriet om, at de muligvis befinder sig i området, siger Nicolai Ruge.
Der er endnu ikke et endeligt tal på, hvor mange der er omkommet i forbindelse med tyfonens rasen. Men der er ikke meldinger om danskere, der har mistet livet.
- Og vi kan i hvert fald konstatere, at antallet på listen over dem, som pårørende har oplyst om går ned ad - og forhåbentlig fortsætter det den vej, siger Nicolai Ruge.
Samtidig begynder der at komme forbindelse ind til de hårdest ramte områder i det centrale Filippinerne i takt med, at mere og mere nødhjælp når frem.
- Der er begyndt at komme sporadisk kontakt til enkelte af de hårdest ramte områder: Tacloban by og Leyte- og Samar-provinsen. Men der er stadig enorme logistiske og sikkerhedsmæssige problemer i de hårdest ramte områder, siger ambassadøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker