En 14-årig pige fra Roskilde er valgt til ny formand for landets 600.000 skoleelever. Vera Rosenbeck skal være elevernes stemme i debatten om fremtidens skole.
- Jeg stillede op til formand, fordi jeg har siddet for længe i et uddannelsessystem, der ikke inddrager eleverne nok i den daglige undervisning, siger Vera Rosenbeck i en pressemeddelelse.
Den nye formand for Dansk Skoleelever formulerer to klare mærkesager: undervisningsmiljøet, og de jordnære problemer med elendige vikarer, for dårligt uddannede lærere og for få timer på de danske skoler.
- Elever skal ikke længere finde sig i at sidde i et klasselokale med skimmelsvamp. De skal heller ikke finde sig i at blive undervist af andenrangs vikarer, der ikke har taget nogen uddannelse inden for lærerfaget, siger Vera Rosenbeck.
På generalforsamlingen var undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) gæstetaler, og han havde kun rosende ord og store forhåbninger med til den nye formand.
- Jeg glæder mig til et tæt samarbejde, jeg har stor tillid til dig og jer, sagde ministeren i en tale, der blandt andet fastslog vigtigheden af elevdemokrati.
Vera Rosenbeck afløser den 16 årige Troels Boldt Rømer, der stopper som følge af, at han skal starte på gymnasiet efter sommerferien og derfor må forlade grundskoleelevernes organisation.
Elevernes nye frontfigur går på Trekroner Skole i Roskilde.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub