14 farlige hunderacer skal forbydes
Foto: Amstaff er en af de racer, regeringens hundeudvalg vil have forbudt. Arkivfoto
Arkiv
Det kan blive resultatet, hvis politikerne vedtager anbefalingen fra regeringens særlige hundeudvalg.
Regeringens særlige hundeudvalg anbefaler blandt andet, at farlige hunde skal steriliseres, holdes i snor og bære mundkurv. Kamphunde som amstaff og pitbull terrier kan blive to af de i alt 14 racer, der forbydes, hvis flertallet i Folketinget følger de de anbefalinger, som kommer fra regeringens særlige hundeudvalg. Det erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.
Den model, som det særlige udvalg er nået frem til, består i, at de 14 racer hverken må importeres eller avles og skal udfases i takt med, at hundene dør af naturlige årsager. Avlsforbuddet skal håndhæves ved, at de farlige hunde steriliseres. I overgangsfasen, hvor hundene stadig vil findes i Danmark, skal de holdes i snor og bære mundkurv, når de bliver luftet.
Regeringens udvalg kunne ikke blive enig om én anbefaling og har derfor også udarbejdet en model, der går ud på, at farlige hunde holdes i snor og bærer mundkurv uden at være omfattet af et import- og avlsforbud.
Alligevel hilser Flemming Møller, Venstres ordfører inden for dyrevelfærd, en forbudsmodel velkommen.
- Nu glæder jeg mig til at se forslaget i sin helhed, så jeg kan tage stilling til, om det kan gennemføres, siger Flemming Møller.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned