14.600 ansatte i Region Sjælland må ikke ryge
Foto: Polfoto
Polfoto
En harmonisering betyder nu, alle ansatte i Region Sjælland ikke må ryge inden for arbejdstiden. Politikerne må dog gerne.
Nu er det ikke kun personalet på Region Sjællands sygehuse, som ikke må ryge i arbejdstiden. Region Sjællands MED (samarbejdsudvalg) har netop besluttet at harmonisere reglerne, så rygeforbuddet gælder for samtlige 14.600 ansatte i Region Sjælland, skriver dagbladet Sjællandske.
Det vil sige, at heller ikke ansatte i regionshuset i Sorø kan snige sig udenfor i en pause for at tage sig en cigaret. Heller ikke selv om de benytter selvbetalt flextid. Undtaget er dog det personale, som selv betaler deres frokostpause. De må, under forudsætning af, at de skifter til privat tøj og forlader matriklen, godt tage sig en smøgpause, skriver Sjællandske.
De nye rygeregler gælder ikke for de 41 regionsmedlemmer i regionsrådet, som også har tilknytning til regionshuset i Sorø.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker