16 danskere mangler at give lyd fra sig efter supertyfon
Udenrigsministeriet har stadig ikke fået kontakt til flere af de danskere, som befinder sig i Filippinerne.
Der er ingen meldinger om sårede eller omkomne efter weekendens voldsomme tyfon, men Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller tidligt mandag morgen, at der stadig ikke er skabt forbindelse til 16 danskere, som er registreret på danskerlisten.
- Vores ambassader i Manila og Kuala Lumpur arbejder på højtryk for at få kontakt til de her personer, som vi ikke har kunnet få fat på i nat her fra København, siger Charlotte Lykkegren, vagthavende ved Udenrigsministeriet Borgerservice.
- Vores formodning er, at vi får flere positive meldinger, tilføjer hun.
Uden for de registrerede på danskerlisten har Borgerservice modtaget anmeldelser fra flere pårørende omkring savnede personer i Filippinerne. Yderligere 22 danskere optræder på denne liste.
Der er problemer med at få kontakt til danskerne, da både telefoner og internet er nede i de tyfonramte områder.
- Det er formentlig det, der gør, at vi ikke kan få kontakt til dem, siger Charlotte Lykkegren.
Ifølge DR Nyheder bor der omkring tusind danskere i Filippinerne, og 200 af dem er i den del af landet, hvor tyfonen Haiyan hærgede fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker