16- og 17-årige i 30 danske kommuner har for første gang nogensinde mulighed for at stemme til valg i Danmark, når danskerne sætter kryds til kommunalvalget den 17. november.
Initiativet Ungvalg '09 er taget af 13 børne- og ungdomsorganisationer, der kæmper for en nedsættelse af valgretsalderen.
Hos Ungvalg '09 mener man, at unge bliver hurtigere modne og dermed også tidligere kan forholde sig kritisk og tage stilling til politiske spørgsmål.
- Gennem ungevalgene kan de unge give udtryk for deres holdninger og gøre opmærksom på sig selv som et led i at sikre deres egen indflydelse på den politiske dagsorden, siger Jens B. Nielsen, talsmand for initiativet.
Som led i kampagnen for at få de unge til at stemme lancerer Ungvalg '09 i dag en hjemmeside, som skal orientere de unge og give dem mulighed for at sprede budskabet.
Derudover forbereder Ungvalg '09 events op til valget om blandt andet kommunalpolitik, unges dagsorden og demokrati.
Hos Ungvalg '09 er man klar over, at lokalpolitik langt fra tænder de unge mest, men succeskriteriet er alligevel en valgdeltagelse på over 50 procent af de 16- og 17-årige.
De 16- og 17-åriges stemmer har ikke indflydelse på det rigtige kommunalvalgs resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker