Vintervejret sætter mandag for alvor sit præg på Københavns Lufthavn. Der har været usædvanligt stille i luftrummet, fordi vind og snefygning lukkede for både afgange og ankomster mandag morgen
Ved middagstid var samlet 162 flyafgange og -ankomster blevet berørt af vejret. Men nu er vinden vendt, og lufthavnen har to baner i brug,
- Det er 22 år siden, at sneen sidst lukkede Københavns Lufthavn helt ned. Men kombinationen af 30 centimeter løs sne og en uheldig vindretning gjorde, at vi ikke kunne bruge to af landingsbanerne, siger lufthavnens pressechef, Søren Hedegaard Nielsen.
Vinden er drejet - og holder den vindretning,"kan vi klare en snestorm", lyder det fra pressechefen.
Det var morgentrafikken, der blev ramt mandag, da lufthavnen lidt før klokken syv måtte lukke. Og der gik flere timer, før der igen blev åbnet op.
Ida Lauritzen var en af de flyrejsende, der kom til et aflyst morgenfly. Hun skal til Australien via Oslo tirsdag morgen. Men hun kom til at vente i kø på at få ombooket sin billet sammen med hundredvis af andre rejsende.
- Jeg må prøve at bruge lidt charme overfor de søde flyværtinder ved skranken, og så satser jeg på, at de vil hjælpe mig, i og med jeg skal af sted om 24 timer, siger hun.
Norske Dorthe Downey skulle også med flyet hjem til Oslo:
- Jeg har to små børn derhjemme, som ikke har børnepasning. Så det haster lidt for mig at komme hjem, så min mand kan komme på arbejde, siger Dorthe Downey.
Sneryderne arbejder fortsat på højtryk for at holde sneen væk. Og der kan komme flere aflysninger i løbet af dagen.
- Vi arbejder nu på at få afviklet så meget trafik som muligt, siger Søren Hedegaard Nielsen.
Han opfordrer fortsat folk til at holde øje med lufthavnens hjemmeside - og til at kontakte sit flyselskab for at høre, om man bliver berørt af dagens snekaos.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde