Sidste år mistede 2257 danske børn én eller begge deres forældre ved dødsfald.
1492 børn mistede deres far, 767 mistede deres mor, og to børn mistede begge deres forældre i 2010.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I alt havde 16.867 svarende til 1,4 procent af alle danske børn per 1. januar 2011 mistet en af deres forældre.
Der er sket et lille fald i andelen af børn, der mister en forældre. I 2001 mistede 22 ud af 10.000 børn en forældre. I 2010 var det tal faldet til 19 børn.
Seks procent af alle danske børn svarende til 72.500 børn oplevede i løbet af 2010 et brud i familien for eksempel i form af, at den ene forældre flyttede fra hjemmet eller døde, eller at en enlig mor eller far fik en ny samlever eller mistede en samlever.
Af de børn, som oplevede et brud, boede flere end en tredjedel sammen med en enlig mor og hendes nye partner. 6000 børn oplevede, at deres forældre flyttede sammen igen.
Risikoen for at der sker et brud i familiestrukturen er størst for de børn, som i forvejen har oplevet et brud i familien, og som bor sammen hos enten en enlig mor eller en enlig far.
72 procent af alle danske børn under 18 år bor sammen med begge forældre i 2011.
I 1989 var andelen på 77 procent, og i 1999 boede 75 procent sammen med begge forældre.
Allerød og Skanderborg er de to kommuner, hvor flest børn bor sammen med begge forældre. Her er andelen på 79 procent. Lolland har den laveste andel med 60 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker