I Kalundborg koster en enkelt sindslidende, voldelig person 7,3 mio. kr. om
året.
For det beløb kunne man ifølge kommunen alternativt ansætte 22 nye hjemmehjælpere eller drive en folkeskole med 100 elever, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det får Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), til at opfordre til en debat om den sociale lovgivning.
Borgeren er anbragt i et såkaldt enkeltmandsprojekt i et parcelhus, og der er
ansat 18 personer til at holde øje med borgeren, fordi denne har været
involveret i 153 voldstilfælde i de seneste par år.
Kalundborg står for det praktiske arbejde, mens personens oprindelige hjemkommune skal betale de 7,3 mio. kr.
I en tid, da kommunerne skal spare penge, mener borgmester Martin Damm, at der er brug for at debattere en ændring af serviceloven.
- I dag må vi hverken låse døren eller tvinge denne borger til at tage medicin.
Det medfører ekstremt store udgifter, som ikke nødvendigvis forbedrer den
enkelte borgers livskvalitet. Samtidig betyder det, at der skal skæres ned på
bevillinger til hundredvis af andre borgere i skoler og ældreboliger, siger Martin Damm til Jyllands-Posten.
Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser Kalundborg-borgmesterens opfordring:
- Vi skal ikke begynde at låse den voldelige psykisk syge inde eller give vedkommende noget medicin, fordi det er nemmere eller billigere for kommunerne. Kommunen må finde et andet tilbud til borgeren. Og drejer det sig om økonomi, kan kommunen få refusion af nogle af udgifterne fra staten, siger Benedikte Kiær.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker