18-årig skuespillerinde slog Dyrholm i Bodil-kamp
Frederikke Dahl Hansen nærmest rystede, da hun lørdag aften blev kaldt på scenen i Bremen Teater i København.
Hun var nemlig blevet udråbt som vinder i kategorien bedste kvindelige birolle for sin rolle som Maria i filmen "You and Me Forever".
- Det kom totalt bag på mig, fortæller den unge skuespillerinde efter showet.
- Jeg må indrømme, at jeg havde troet, at Trine Dyrholm ville vinde, siger hun om sin kollega, der var nomineret for sin rolle som stedmor-dronningen i "En Kongelig Affære".
Det er ikke ofte, at en Bodil-statuette bliver uddelt til en teenager, men Frederikke Dahl Hansen har ikke bare imponeret i den rå ungdomsfilm "You and Me Forever", men også i filmen "Frit Fald".
- Det betyder sindssygt meget for mig, siger Frederikke Dahl Hansen.
- Jeg kan godt nogle gange have svært ved at forsvare mit valgt om at lave film overfor mig selv, så derfor betyder det rigtig meget for mig, at der er andre, der synes, at det, jeg laver, er godt, siger skuespillerinden.
Hvad prisen kommer til at betyde for hende, tør hun ikke spå om.
- Jeg håber da, at den vil betyde noget positivt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde