19-årig i vild flugt fra politi i København
En 19-årig mand uden kørekort er blevet anholdt efter en biljagt, der gik gennem Københavns indre by på torsdag aften.
Københavns Politi har endnu ikke det fulde overblik over den unge mands mange forseelser, men allerede nu står det klart, at han kørte op mod 120 kilometer i timen og bragede gennem mindst 14 røde lys, siger vagtchef Flemming Kim.
Jagten blev sat i gang klokken 22.41, da den 19-årige nægtede at standse sin Opel Astra på Roskildevej på Frederiksberg, hvor politiet var i færd med en hastighedskontrol. I stedet trykkede den unge mand på speederen:
- Så sætter man efter køretøjet, og det bliver stoppet på Øster Søgade, siger Flemming Kim.
- Grunden til at han ikke ønskede at stoppe var formentlig, at føreren ikke har noget kørekort og aldrig har haft det, siger han.
Alle disponible politibiler og mindst 10 biler deltog i jagten. Den unge mand er i forvejen kendt af politiet.
Undervejs bliver en politibil udsat for en lettere påkørsel fra den 19-årige flugtbilist:
- Vi er på venstre side af ham, da han foretager et venstresving ned ad Gothersgade, hvor han så rammer vores patruljebil med mindre materiel skade til følge, fortæller vagtchef Flemming Kim.
Politiet har valgt at beholde den unge mand hos sig indtil videre, mens hans passager - en 19-årig kvinde - er løsladt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker