19.000 har meldt sig til at hjælpe med at overvåge coronavirus
Statens Serum Institut søgte danskere til at overvåge coronavirus. 19.000 danskere indgår i overvågningen.
19.000 danskere har meldt sig til at hjælpe Statens Serum Institut med at overvåge udbredelsen af coronavirus i Danmark.
Det er gennem Influmeter, der er et program til overvågning af forskellige typer influenza blandt danskerne, som coronavirus også er blevet omfattet af.
- Influmeter er midlertidigt lukket for tilmeldelse. Vi har nu 19.000 deltagere, og det er helt vildt, skriver Influmeter på Facebook.
Alle de, der har tilmeldt sig, bliver på en ugentlig basis bedt om at angive, om de har været syge den forløbne uge. Man skal i så fald svare på, om man har haft en række symptomer.
Alle, der bor i Danmark, har kunnet tilmelde sig Influmeter - uanset om man er syg eller rask. Influmeter skriver dog, at der typisk er en overvægt af personer med symptomer, som melder sig.
Mandag har antallet af konstaterede smittede med coronavirus rundet 1450 personer. Det viser tal fra netop Statens Serum Institut.
Men tallet siger ikke noget om det reelle antal smittede i Danmark, da det indtil videre kun har været personer med stærke symptomer, der er blevet testet.
Det er derfor, at Statens Serum Institut har bedt tusindvis af danskere lade myndighederne følge med i deres sygdomsforløb gennem Influmeter.
Ud over Influmeter arbejder Statens Serum Institut også på en anden front for at få et bedre overblik over smittespredningen.
Et udsnit af landets praktiserende læger vil på stikprøvebasis udlevere hjemmetest til borgere med milde symptomer på virusset.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker