200.000 Fejø æbler til Irma

I løbet af søndagen solgte Irma 200.000 Fejø æbler på denne ene dag, skriver COOP i en pressemeddelelse.

På lørdag ankommer endnu en pæreskude med nye forsyninger af årets høst fra Fejø til Nyhavn.
Fra pæreskuderne uddeler fejbattingerne gratis smagsprøver til københavnerne og giver dem samtidig mulighed for at købe poser og kasser med både blommer, pærer og æbler med hjem. Ligesom ”Irma piger” uddeler frugt Strøget og i Nyhavn lørdag og søndag eftermiddag.
Irma er den eneste supermarkedskæde som sælger Fejø-frugterne.
 
Overskuddet fra salget i Nyhavn går til Fejøs mange foreninger og frivillige organisationer. Derfor er det også frivillige kræfter fra Fejø der tager med ind og sælger frugten i Nyhavn.
Traditionen med at sejle frisk frugt til København startede omkring 1930erne, hvor købmand Johannes Jørgensen fra Vesterby, Fejø, opkøbte frugt på øen og sejlede det til København.
Københavns overborgmester Frank Jensen og anden viceborgmester Hanne Møller i Lolland Kommune vil i år åbne salget i København. Fejø Syngepiger optræder på sædvanlig vis på kajen. Pæreskuderne vil være at finde ved kajen i Nyhavn indtil 12. september.
Foto: Arkivfoto: Steen Thornit

Årets høst af frugt fra Fejø ved Lolland klar. I weekenden tog kunderne i Irma forsmag på de æblerne fra øen.

Offentliggjort Sidst opdateret