Bevæget forsvarsminister, da den 21-årige konstabel Mads Lerche Rasmussen i dag blev begravet i Slagelse.
Den 21-årige konstabel Mads Lerche Rasmussen blev i dag begravet fra Sct. Mikkels Kirke i Slagelse. Feltpræst Thomas Aalmann, der har været blandt soldaterne i Afghanistan i flere måneder, holdt en meget personlig tale med udgangspunkt i hans kendskab og indsigt i soldaternes forhold.
Ved begravelsen deltog forsvarsminister Søren Gade (V), forsvarschef Tom Sloth Jørgensen og chefen for hæren Niels Bundsgaard.
Kisten, som blev båret af soldaterkammerater, blev ført gennem Slagelse til Sct. Mikkels Kirkegård. Undervejs blev båren æret af bl.a. hesteeskadronen fra Garderhusarregimentet.
Mads Lerche Rasmussen blev dræbt den 7. juni af en vejsidebombe.
Danmark har omkring 700 soldater i Afghanistan, hvoraf de fleste er i Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan. Danmark har mistet 25 soldater i Afghanistan, mens mindst 40 er blevet såret.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde