22-årig muligvis død af H1N1

En 22-årig mand fra Esbjerg er muligvis blevet offer for den frygtede svineinfluenza. Den unge mand døde i sidste uge. Han er netop blevet obduceret, men det er endnu uvist, hvad analyserne viser, skriver Ekstra Bladet.dk.

Ledende embedslæge Henrik L. Hansen fra Region Syddanmark er selv sygemeldt og kan ikke kommentere situationen.

I Sundhedsstyrelsens kommunikationsafdeling har man hørt om sagen og arbejder for øjeblikket på at få nærmere oplysninger frem.

Den unge mand søgte angiveligt læge i sidste uge med influenzalignende symptomer. Fredag blev han fundet død, hvorefter embedslægeinstitutionen blev involveret, skriver avisen på sin hjemmeside.

/ritzau/

22-årig dansker er muligvis død efter at være smittet med H1N1 - svineinfluenza. Det er endnu uvist, hvad analyserne viser.

Offentliggjort Sidst opdateret