22-årig stedfar bag 13-årigs røveri

Den 13-årige dreng, der for en uge siden røvede tanken i Stenlille, handlede på ordre fra sin 22-årige stedfar. Det var også stedfaren, der tog pengene efter røveriet, skriver DAGBLADET Ringsted.

Den 13-årige dreng, der gik ind på tanken med en splatterpistol, gjorde det fordi hans stedfar ville have ham til det.
- Han har erkendt, at han stod bag, og han har også erkendt, at han overtog udbyttet efter røveriet, siger kriminalassistent Kristian Bech om den 22-årige stedfar.

Den 22-årige har siden i lørdags været på fri fod efter tre dage i varetægtsfængsel. Han er nu sigtet for røveriet.

Ifølge Kristian Bech fik stedfaren lidt mere end 4000 kroner ud af røveriet. Pengene havde han gemt i skoven, og de er nu fundet. Den 13-årige blev i sidste uge fjernet fra Stenlille.

Udover røveriet, som blev begået sidste mandag, har drengen også begået overfald, hærværk og tyveri ved tidligere lejligheder.
/ritzau/




Den 13-årige dreng, der for en uge siden røvede tanken i Stenlille, handlede på ordre fra sin 22-årige stedfar.

Offentliggjort Sidst opdateret