2.200 husejere mod atom-depot

En sammenslutning, som repræsenterer 14 grundejerforeninger med tilsammen 2.200 medlemmer fra Kramnitze i øst til Vesternæs i vest på Lolland er enige om, at de ikke vil have et atomaffaldsdepot som naboer.

- Der er fuld enighed om, at det er en dårlig ide at lave et slutdepot for atomaffald øst for Rødbyhavn, siger næstformanden for sammenslutningen af fritidshusejere i det tidligere Rudbjerg, Højrebys forhenværende borgmester Poul Erik Ibsen.
- Vi bakker fuldstændig op bag Lolland Kommunes afvisning af planerne og bag den borgergruppe, som netop er blevet stiftet for at modarbejde planerne. Vi mener, at atomaffaldet skal slutdeponeres i Roskilde, hvor det allerede ligger, siger Poul Erik Ibsen, som håber at andre grundejerforeninger på Lolland vil tilslutte sig protesten.

Foto: Anders Knudsen

En sammenslutning af fritidshusejere på Lolland er enig om, at protestere mod slutdeponering af Risøs atomaffald ved Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret