I 2000 blev 8485 børn og unge indlagt eller modtog ambulant behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I 2010 var antallet steget til 21.821, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Udviklingen skyldes især, at det er blevet lettere for børn og unge at komme i behandling. Det fortæller overlæge i Sundhedsstyrelsen Marianne Jespersen, formand for den følgegruppe, der står bag rapporten.
- Tidligere var der en betydelig underkapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, og der var store ventelisteproblemer. Derfor anbefalede vi i 2001, at man udvidede kapaciteten. Det har man nu gjort, så det er en del af årsagen, siger hun til Politiken.
Yderligere er den diagnostiske indsats blevet forfinet, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen for Psykiatrien i Region Syddanmark:
- Jeg mener ikke, der er belæg for at sige, at mængden af sygdom er steget. Man er bare blevet bedre til at fange diagnoser.
Udviklingen handler også om, at der er kommet en voldsom stigning i antallet af børn, der bliver behandlet for ADHD, som er en opmærksomhedsforstyrrelse.
I 2001 fik 2.512 børn og unge diagnosen - i 2010 gjaldt det 9.810. Dermed udgør børn og unge med ADHD knap halvdelen af de 22.000, der fik en psykiatrisk diagnose i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde