223 nye smittetilfælde - antal indlagte falder med tre
Antallet af indlagte med covid-19 er faldet markant i 2021. Her ses en patient på Bispebjerg Hospital i slutningen af 2020. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det seneste døgn har 0,28 procent af de 79.595 foretagne PCR-prøver vist et positivt svar for coronavirus.
Siden tirsdag er 223 personer i Danmark testet positive for coronavirus. Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.
Hen over det seneste døgn er der foretaget 79.595 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.
Når antallet af prøver sættes op imod antallet af positive smittetilfælde, svarer det til, at 0,28 procent af prøverne har vist et positivt svar for coronavirus.
Det er stort set samme andel som de foregående fem dage, hvor der dagligt har været mellem cirka 150 og 240 smittetilfælde.
Ifølge professor i infektionsmedicin Isik Johansen, Syddansk Universitet, er der kontrol med epidemien.
- Der er lidt svingninger fra dag til dag, men det er en stort set stabil tilstand, vurderer hun.
Det seneste døgn er der også foretaget 298.775 lyntest. Det er test, hvor man podes i næsen.
Positive svar for coronavirus via lyntest fremgår dog ikke af tallene fra SSI. Det skyldes større usikkerhed med resultatet fra lyntest.
På landets hospitaler er der nu 64 personer, som er indlagt med coronavirus. Det er det laveste antal siden 19. september sidste år.
Af de 64 indlagte er 15 personer indlagt på en intensivafdeling, og af dem får 11 hjælp af en respirator.
Isik Johansen hæfter sig ved, at antallet af nye indlæggelser har været lavt længe. Det seneste døgn er det sket ni nye indlæggelser med covid-19.
Hun er også overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, hvor coronapatienter behandles. Sygdommen belaster dog ikke afdelingen.
- Vi kan også se på landsplan, at indlæggelsestallet er meget lavt, så det er en meget positiv udvikling, siger hun.
Der er ikke registreret dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det betyder, at det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien fortsat er 2531.
I myndighedernes vaccinationsarbejde er der det seneste døgn givet coronavaccine til yderligere 46.269 personer. Af dem er 27.024 nu færdigvaccinerede.
Med de seneste vaccinationer har mere end 3,1 million personer i Danmark nu påbegyndt vaccination, og over 1,7 millioner er færdigvaccinerede.
Det vil sige, at 53,2 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination, og at 29,1 procent er færdigvaccinerede.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker