25 procent af fyrværkeriulykker nytårsaften rammer børn under 15 år

Nytåret nærmer sig. En aften der for mange regnes for årets festligste begivenhed. Måske især blandt unge mennesker.

Aftenen når sit højdepunkt klokken 24, hvor nattehimlen traditionen tro vil blive oplyst af farverige raketter.

Men ikke alle kommer til at afslutte aftenen i lige festlige lag.

Ved nytåret 2023/2024 var der på landsplan 192 skader i forbindelse med affyring af fyrværkeri.

25 procent af de skader ramte børn under 15 år. Det svarer til 45 tilfælde, hvor tre af dem blev regnet for alvorlige.

Det er på trods af gældende regler om, at man skal være mindst 15 år for at købe småt fyrværkeri som de mere uskyldige knaldperler, mens man først som 18-årig kan købe nytårsfyrværkeri.

Og spørger man teamleder i Sikkerhedsstyrelsen Anna Tornbo Larsson, er der intet, der tyder på, at det tal kommer til at se meget anderledes ud ved den kommende nytårsfejring.

- En ting er, at fyrværkeriet lever op til gældende krav, men det er også helt væsentligt, at man anvender fyrværkeriet korrekt.

- Vi glemmer måske nogle gange, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre, lyder det.

Antallet af fyrværkeriskader har ifølge Sikkerhedsstyrelsen været faldende de seneste 25 år. Dog bliver skaderne mere alvorlige, lyder det.

Og blandt de tilskadekomne gentager det sig, at børnene selv har antændt fyrværkeriet.

Det gør sig gældende ved en tredjedel af tilfældene hos børn under ti år, mens tallet lyder på 90 procent blandt tilskadekomne i alderen 11 til 14 år.

Ifølge Anna Tornbo Larsson er det helt afgørende, at forældre taler med deres børn om, hvilket produkt de har med at gøre.

- Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn at omgås fyrværkeri på en forsvarlig måde.

- Et godt råd er selv at være en god rollemodel. Altså at man selv følger fyrværkerirådene, herunder altid at bruge beskyttelsesbriller.

Fyrværkeriet går som udgangspunkt senere i gang i år sammenlignet med tidligere år.

For første gang er det kun tilladt at affyre krudt 31. december og 1. januar.

Tidligere har perioden lydt på seks dage fra 27. december.

Ifølge Erhvervsministeriet sker lovændringen af hensyn til dyr, natur og veteraner.

Men også i Børneulykkesfonden er man glade for, at reglerne nu bliver strammet.

- Vi håber, at man kommer til at kunne se det på ulykkestallene, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i fonden.

- Det er dejligt, at man nu strammer reglerne for, hvornår man må antænde fyrværkeri.

Hun understreger dog ligesom Anna Tornbo Larsson fra Sikkerhedsstyrelsen, at det er dialogen mellem børn og forældre, der er det vigtigste.

- Størstedelen af de skader, vi ser er med helt almindeligt, lovligt fyrværkeri.

- Ulykkerne sker typisk, fordi børnene selv får lov at antænde det, fordi de ikke har beskyttelsesbriller på eller fordi de opsamler krudt dagen efter, som så ikke er blevet antændt, lyder det.

Ulykkestallene indsamles altid for 31. og 1. januar. Sikkerhedsstyrelsen forventer derfor ikke, at den forkortede affyringsperiode kommer til at vise sig i tallene.

/ritzau/

Anmeldelserne vælter ind, men regeringspartier tøver: - Lad os lade tvivlen komme dem til gode