25 unge er døde af druk

I løbet af et år var 3000 unge så alkoholforgiftede, at de søgte kontakt med et hospital. Det fremgår ifølge Politiken af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der offentliggøres i tirsdag.

Materialet viser også, at 3000 unge i løbet af 2008 var så berusede eller forgiftede af alkohol, at de søgte kontakt til et hospital.

Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischermann, kalder tallene for alvorlige, og at de endnu en gang understreger den europarekord i drikkeri, som danske unge stadig har.

- Unge i Nordeuropa drikker generelt ikke så hyppigt som unge i Sydeuropa, men de drikker mere, når de drikker. De danske unge skiller sig bare ud fra andre nordeuropæiske unge. For de drikker både hyppigt, som man gør i syd - og når de drikker, drikker de mest, fastslår Mia Fischermann.

Sundhedsstyrelsens tal viser også, at teenagere mellem 15 og 19 år bliver indlagt akut på sygehus på grund af druk dobbelt så ofte som de 20-29-årige - og endnu hyppigere end de øvrige aldersgrupper.

Tal i en europæisk undersøgelse har tidligere vist, at halvdelen af de danske unge på 15-16 år har været fulde inden for de sidste 30 dage.

Regeringen er på vej til at hæve grænsen for, hvornår man i butikkerne må købe alkohol, der er stærkere end øl, fra den nuværende grænse på 16 til 18 år.

/ritzau/

Ny rapport viser, at 25 unge i løbet af syv år har mistet livet på grund af alkohol. Dermed dør hvert år 3-4 unge i alderen 15-29 år af druk.

Offentliggjort Sidst opdateret