Danske læger er trætte af dårlige it-systemer og unødvendig dataindsamling, der ifølge lægerne er spild af tid, som i stedet burde bruges på at behandle patienter.
Og nu har 2500 læger fået nok og skrevet under på en protest mod dataindsamlingsbureaukratiet, skriver Computerworld.
- Efterhånden eksisterer patienten kun på computerskærme og i afkrydsningsskemaer. Den fysiske udgave er der kun meget begrænset tid til, skriver børnelæge Morten Staberg fra Herlev hospital i en kommentar til underskriftsindsamlingen.
Hver dag skal læge- og plejestaben registrere patienternes sygdomsforløb ved at svare på spørgsmål, hvor svarene ofte ikke bruges til andet end at udfylde skemaer med.
Ifølge Morten Staberg er lægerne ikke imod den teknologiske udvikling. Han mener, at digital forvaltning på sigt vil øge sikkerheden og spare ressourcer på afdelingerne.
- Men det er bydende nødvendigt at acceptere, at nye it-systemer ikke reducerer omkostninger eller arbejdsbyrden, før de er på plads, gennemtestede og velfungerende, skriver han og fortsætter:
- Med den hastighed, vi har i øjeblikket, kan det tage mange år endnu.
Tidligere har børnelægen sat problemstillingen på spidsen i et debatindlæg i Politiken, hvor han klør sig i hovedbunden over de firkantede regler, der er, når læger skal udspørge patienter inden behandling:
- Først skal vi nemlig have afklaret rygevaner og alkoholvaner. Ryger du cigaretter eller pibe? Får du drukket nogle Bjørnebryg? Intet svar. Patienten er i gang med sin modermælkserstatning - som dog er på flaske.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde