Det bliver den blot 26-årige Anna Mee Allerslev (R), der fra den 1. januar overtager beskæftigelses- og integrationsborgmesterstolen efter den radikale Klaus Bondam.
Det besluttede den radikale gruppe på Københavns Rådhus enstemmig natten til tirsdag, oplyser Anna Mee Allerslev, der har en bachelor i både jura og statskundskab.
Anna Mee Allerslev kom i Borgerrepræsentationen ved sidste valg, men det skræmmer hende ikke at sætte sig på den magtfulde post med blot ét års erfaring.
- Nu står jeg overhovedet ikke alene. Vi er en meget stærk gruppe på rådhuset, og vi har valgt at stå meget stærkt sammen i den her proces, og det kommer vi også til fortsat, siger hun.
Anna Allerslev afviser dog, at hun dermed blot kommer til at agere kransekagefigur.
- Nej, det regner jeg bestemt ikke med. Det er ikke min ambition, og så ville de heller ikke have valgt mig. Jeg kommer til at stå politisk i spidsen, siger Anna Allerslev, der ikke regner med at lægge en anden kurs end den, Klaus Bondam har stået for.
- Jeg synes, Klaus Bondam har gjort det enormt godt, siger hun.
Anna Mee Allerslev gjorde sig blandt andet bemærket i sidste valgkamp, da hun i sin kampagnevideo med overskriften "Ditte smider tøjet for Anna Mee Allerslev" lod en veninde smide det meste af tøjet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet