Kirkeasyl har modtaget omkring 30 henvendelser fra folk, som kom til skade i mødet med politiet torsdag nat. Skader lige fra blå mærker til flænger i hovedet.
Kritikken har været hård af politiets opførsel under demonstrationen mod rydningen af Brorsons Kirke torsdag nat. Kirkeasyl har nu modtaget omkring 30 henvendelser fra folk, som efter demonstrationen var en tur på skadestuen.
- De har alle sammen henvendt sig, fordi de har fået nogle tæsk og har været til læge og på skadestuen og fået noget dokumentation for det, forklarer Stine Brix fra Kirkeasyl.
Enkelte af dem, der har henvendt sig til Kirkeasyl, er allerede parate til at klage over politiet, men de fleste har henvendt sig for at høre nærmere om klageproceduren.
- I den slemme ende er det hjernerystelser og en, der har fået en flænge i låret, en der har fået en flænge i overarmen og en der har fået en flænge i hovedet som følge af slag. Og så er der et par, som er blevet sendt af sted til skadestuen nu på mistanke om brækkede skuldre. I den anden ende er det blå mærker og hævelser på kroppen som følge af slag. Og så er der nogen, som har ondt i hovedet, fordi de er blevet slæbt i håret, fortæller Stine Brix.
Kirkeasyl er et frivilligt borgerinitiativ, hvis formål er støtte til de udviste irakere, som indtil torsdag opholdt sig i Brorsons Kirke på Nørrebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie