30.0000 elever går på jagt efter bjørnedyr i Masseeksperimentet
Mos, lav og bjørnedyr undersøges af skoleelever i forskningsprojektet Masseeksperimentet. Foto: Jakob Vind/Free
Skoleelever over hele landet tager del i Masseeksperimentet 2023, hvor de skal nærstudere mikroorganismer.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Knap 30.000 elever fra folkeskolerne og gymnasierne er i disse uger på jagt efter mikroorganismer i mos og lav.
De deltager i det årlige forskningsprojekt Masseeksperimentet.
Projektet gavner både elever og forskningen, mener Lene Christensen, der er programleder for Masseeksperimentet.
- Masseeksperimentet har to formål. Det ene er at tilbyde motiverende naturfagsundervisning for eleverne.
- Det andet er, at eleverne er med til at samle data ind, som kan give nye og spændende resultater i forhold til det tema, de arbejder med, siger hun.
Annonce
I år har eleverne særligt fokus på det mikroskopiske dyr bjørnedyret, som er et ekstremt hårdført dyr.
Nogle arter kan overleve nedfrysning og at rejse ud i rummet.
Knap 30.000 elever fra folkeskolen og gymnasierne deltager i Masseeksperimentet 2023. Foto: Thomas Evaldsen/Free
Samtidig ved forskerne meget lidt om, hvilke arter af bjørnedyr, vi har i Danmark, og hvilke roller de spiller i naturen.
Det kan skoleelevernes dataindsamling hjælpe forskerne med at blive klogere på.
For eksempel er der allerede fundet en art af bjørnedyr, som man ikke tidligere har set i Danmark, forklarer Lene Christensen.
Masseeksperimentet er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.
- Vi kan få en masse viden om de her organismegrupper fra hele landet, fordi der bliver indsamlet materiale med så stor geografisk spredning.
- Det giver os en helt unik mulighed for at få helt ny viden om forekomsten af bjørnedyr i Danmark, og hvor de forskellige arter findes - hvilke mos og lavarter de findes på, siger Anders Tøttrup, der er vicemuseumschef på Statens Naturhistoriske Museum.
Ifølge Lene Christensen er det også motiverende for eleverne, at de tager del i et reelt forskningsprojekt.
Sådan ser det mikroskopiske bjørnedyr ud under lup. Foto: Free
- Vi ved, at nogle af de motivationspedaler, vi kan trykke på, er, at eleverne får lov til at lave noget, der er "hands-on".
Annonce
- De har været ude at finde bjørnedyret i virkeligheden, og de har brugt undersøgelsesmetoder, som ligner dem, forskerne bruger i virkeligheden, siger hun.
De første resultater af elevernes undersøgelser ligger klar til efteråret, og Statens Naturhistoriske Museum står for analysen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned