33 buslinjer i Storkøbenhavn bliver påvirket af ny metrolinje
5C Citylinen forbliver som hidtil, når en ny busplan rulles ud i sommeren 2019. Foto: Ida Marie Odgaard/arkiv/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Busplan, der skal få busnettet til at passe med metroringen, betyder, at 14 procent af busserne bliver fjernet
En ny busplan er vedtaget mellem 12 kommuner og Region Hovedstaden.
Den skal få busnettet til at hænge sammen med den kommende Cityring, der åbner sommeren 2019.
I alt vil den nye busplan påvirke 33 eksisterende buslinjer, skriver Movia i en pressemeddelelse.
Den nye omlægning skal binde bus, tog og eksisterende metrolinjer sammen i ét sammenhængende transportsystem.
- Sammen har vi lagt vægt på, at borgerne i hele hovedstadsområdet får gevinst af de hurtigere rejsetider med metroen, når de pendler ind til København og Frederiksberg.
- Samtidig har vi haft fokus på at sikre en god lokal busbetjening, så alle borgere kan bevæge sig rundt i byen uden at skulle gå langt til et stoppested eller en station, siger Movias rådgivningschef, Torsten Rasmussen.
Ifølge rådgivningschefen er det besluttet, at der fjernes 14 procent af busserne i alt.
Blandt de velkendte buslinjer, der bliver påvirket af den nye metroring, er de kendte A-busser. Mange af dem vil med omlægningen køre til og fra de nye Cityringsstationer.
Eksempelvis kører den nuværende Linje 1A i dag parallelt med metroens kommende strækning gennem Indre By mellem Poul Henningsens Plads og Hovedbanegården.
Mange passagerer forventes at ville benytte metroen frem for bus. Derfor forventes det, at der ikke længere vil være behov for en A-bus på strækningen.
Der vil dog stadig køre en linje 1A mellem Avedøre St. og Hellerup St. Men den vil få en anden rute.
Københavns mest brugte buslinje - buslinjen 5C- vil dog køre den samme rute som i dag.
Den nye busplan har været til politisk behandling frem til 1. maj i år.
Mange steder har borgerne været inviteret til dialog. Det gælder København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe Kommuner, hvor de største ændringer i busruterne foretages.
Efter sommerferien i år rulles en informationskampagne ud i samarbejde med de berørte kommuner og Region Hovedstaden. Kampagnen kulminerer med Cityringens åbning i sommeren 2019.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned