33.000 el-kunder blev ramt af strømafbrydelse i Kolding
På grund af en strømafbrydelse har der også været problemer med vand- og varmeforsyning i og omkring Kolding.
En lang række borgere i og omkring Kolding havde onsdag aften ingen strøm i stikkontakterne.
Men onsdag sen aften er strømmen tilbage. Det skriver forsyningsselskabet Trefor i et opslag på det sociale medie X klokken 22.49.
- Vi forventer ikke yderligere driftsforstyrrelser på elforsyningen, skriver Trefor.
Klokken 22.11 skrev Trefor ud, at 33.000 el-kunder havde fået afbrudt strømmen på grund af en uventet strømafbrydelse.
På daværende tidspunkt var meldingen, at strømmen var forventet at være normal igen klokken 01.00 natten til torsdag.
På grund af strømafbrydelsen oplevede flere kunder også problemer forsyning af vand og varme.
Klokken 22.49 skriver Trefor, at vand- og varmeforsyningen vil "være stabil hurtigst muligt".
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker