40 minkavlere fra hele landet er blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af dyreværnsloven, fordi de har mishandlet de små pelsdyr.
Anmeldelserne er sket, efter at en kontorchef i Fødevareregion Nord har set TV2-programmet Operation X's videodokumentation for overtrædelserne.
Kontorchefen vurderede, at der var noget, der "ikke så rigtig godt ud" i optagelserne og gav fødevareregionerne besked om at anmelde de minkfarmere fra deres område, som er på TV2's liste.
Optagelserne viser efter sigende, at de 40 minkavlere har mishandlet minkene.
- Vi har valgt, at anmelde dem, der er på den liste, fordi vi så kan komme ud med politiet og se, om der faktisk er noget galt derude, siger veterinærchef John Larsen fra Fødevareregion Nord.
John Larsen har ikke set optagelserne, men han fortæller, at de skulle vise både nye og gamle sår, som i flere tilfælde er inficerede og har udviklet bylder.
Operation X sendes efter planen den 27. oktober, men Dansk Pelsdyravlerforening rejste torsdag krav om fogedforbud mod programmet.
I de presseetiske regler hedder det, at journalister kun må bryde loven, hvis alle andre muligheder er udtømt. Ifølge minkavlerne kunne journalisterne have bedt om lov til at filme dyrene.
Programmet er blevet til i samarbejde mellem TV2 og Ekstra Bladet, og redaktionschef Miki Mistrati på Ekstra Bladet kaldte torsdag et fogedforbud for et forsøg på at skjule sandheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie