I alt 400 passagerer fra de to Bornholmsfærger Povl Anker og Hammer Odde er nu kommet i land i Rønne og er blevet indkvarteret på Almegårds Kaserne og Rønne Idrætshal. De måtte på grund af sneforholdene på øen overnatte på færgerne.
Det oplyser den vagthavende hos Bornholms Politi.
300 passagerer er midlertidigt indkvarteret i idrætshallen, mens 100 er på kasernen. Snestormen raser stadig over Bornholm, og det er uvist, hvornår og om det bliver muligt for dem at komme videre inden juleaften.
Bornholms Politi fraråder fortsat al udkørsel. Det er forbundet med livsfare at begive sig ud til fods uden for byerne, og vi opfordrer til, at man bliver inde, lyder opfordringen.
Det er dog ikke alle, der har respekteret politiets opfordring om at blive hjemme. Derfor er der en del fastkørte biler på hele øen, som generer og sinker den snerydning, som vintertjenesten har begyndt.
I første omgang forsøger man med gummiged for at åbne det overordnede vejnet, men de mange, der trods advarsler, er kørt fast på vejene, hindrer arbejdet, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde