400 kitesurfere krydsede bæltet lørdag

Faldskærme i alverdens farver malede himlen, da verdens længste og formentlig hårdeste kitesurfer-stævne “Coast 2 Coast” fløj i gang lørdag fra klokken 14 fra den tyske kyst. Allerede en lille time efter kunne de første spottes fra Rødbyhavn Strand, hvor mange var mødt op for at se den unikke event, som Red Bull har arrangeret. I dagens anledning blev der også budt på gratis smagsprøver af den især blandt unge populære energidrik. Mange havde tilmeldt sig begivenheden, men "kun" 400 fik lov til at krydse Femern Bælt. Blandt deltagerne skulle der være 20 danskere. Blandt andre den 45-årige Bjørn Rune Jensen med adskillige mesterskaber bag sig.
Strækningen var på cirka 40 kilometer i alt, men der var stor spredning på deltagerne, hvorfor nogle utvivlsomt har fløjet en del flere kilometer. På den danske side var Dansk Folkehjælp mødt op for at assistere, hvis nogen kom til skade eller udgik.

Foto: Kenneth Kjæp

Mange mødte frem på stranden ved Rødbyhavn for at se de farverige drager.

Offentliggjort Sidst opdateret