Op imod 40.000 esbjergensere måtte tirsdag morgen undvære vand til morgenbadet og tandbørstningen.
En hovedledning fra det lokale vandværk Esbjerg Forsyning sprang læk lidt over klokken 06 tirsdag morgen, og først omkring 7.30 blev der lukket for vandledningen, så borgerne fik vandet tilbage.
- Vi ved ikke, hvad det skyldes. Det kan være materialefejl eller frostvejret, siger fagkoordinator John Nørgaard fra Esbjerg Forsyning.
Vandet er dog fosset ud på Gammel Vardevej og Gjesing Ringvej, og omkring 100 meter af vejbanen er dækket af 30-40 centimeter vand. Derfor er vejen afspærret af politiet, og vandværket forventer, at få fjernet vandet i løbet af tirsdag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde