46-årig sønderjyde død af hvepsestik
Det kan være livsfarligt at blive stukket af en hveps, hvis ikke man er klar over, at man er allergisk over for giften.
Det kostede således ifølge Jydskevestkysten en 46-årig mand fra Sønderborg-egnen livet, da han tidligere på ugen i forbindelse med sit arbejde for Vej- og Parkafdelingen i kommunen kom i vejen for flere hvepse.
- Det er utrolig tragisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det håber jeg heller ikke at komme til, siger Carsten Schultz, der er leder af afdelingen til avisen.
Den 46-årige mand var i færd med at klippe hæk i forbindelse med sit arbejde, da han blev angrebet af en flok hvepse, som stak ham fire-fem gange.
Manden reagerede så kraftigt på stikkene, at han døde af den allergiske reaktion.
Der dør årligt en eller to mennesker i gennemsnit i Danmark som følge af hvepse- eller bistik. Flere tusinde mennesker henvender sig årligt til skadestuerne efter at være blevet stukket af et insekt.
Det skønnes, at omkring tre procent af befolkningen er allergisk overfor for insektstik.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned