4600 husstande var berørt af stor strømafbrydelse
Kabelfejl var sandsynligvis skyld i større strømsvigt i Glostrup, Brøndbyvester og Albertslund.
En større strømafbrydelse ramte torsdag aften den københavnske vestegn.
Cirka 4600 husstande i Glostrup, Brøndbyvester og Albertslund var uden strøm i stikkontakterne i cirka halvanden time.
Torsdag aften klokken 20.30 er meldingen, at strømmen igen er tilbage.
- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad årsagen er. Men der er sandsynligvis tale om en kabelfejl, siger presseansvarlig Lasse Bjerre fra Radius Elnet.
Tidligere på aftenen fremgik det af elselskabets hjemmeside, at også Kastrup var ramt af torsdagens strømnedbrud. Men det var et tidligere nedbrud og angiveligt ikke relateret til det nedbrud, der ramte de tre andre byer torsdag aften, oplyser den presseansvarlige.
Ifølge TV2 Lorry skete et lignende strømnedbrud for tre dage siden. Da ramte det borgere i Kastrup, Tårnby, Sundby og København S.
Lasse Bjerre oplyser, at man nu går i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring strømafbrydelsen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker