49-årig amatørrytter mister livet efter løbsulykke i Aalborg
Arkivfoto: Michael Bager
Michael Bager
En amatørrytter blev hastet til sygehuset efter en løbsulykke lørdag, men hendes liv stod ikke til at redde.
En 49-årig amatørrytter er afgået ved døden efter et styrt under et løb i Aalborg lørdag.
Det skriver organisationen Dansk Hestevæddeløb på sin hjemmeside.
Kvinden blev efter ulykken hastet til Aalborg Sygehus, men hendes liv stod ikke til at redde.
Organisationen skriver ikke, hvordan ulykken er sket.
Over for B.T. har Nordjyllands Politi beskrevet ulykken som "tragisk", men det har ikke ønsket at gå yderligere ind i sagen af hensyn til familien.
I pressemeddelelsen udtrykker Dansk Hestevæddeløb "den største medfølelse" over for rytteren og hendes pårørende.
Det sker sammen med foreningen Dansk Galop, Jydsk Væddeløbsbane og Racing Arena Aalborg, hvor ulykken skete.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker