50-året for Poul Henningsens død markeres med auktion
Poul Henningsens første standerlampe og et unikabord af Poul Kjærholm sætter dagsordenen på den kommende kunstauktion hos Bruun Rasmussen. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Poul Henningsens berømte kobberfarvet standerlampe er vurderet til mellem 250.000 og 300.000 kroner.
I år er det 50 år siden, at den berømte lysmager Poul Henningsen døde, og det markeres ved en ny auktion hos Bruun Rasmussen den 9. marts.
Med på auktionen er PH's ikoniske standerlampe med de røde kobberskærme fra 1920'erne, der er vurderet til 250.000-300.000 kroner.
- Han står som et fyrtårn inden for dansk design i første halvdel af 1900-tallet, siger afdelingsleder i designafdelingen hos Bruun Rasmussen, Peter Kjelgaard, i en pressemeddelelse.
Øverst på auktionsprogrammet står også et unikabord af den danske arkitekt Poul Kjærholm. Bordet er vurderet til en pris mellem 150.000-200.000 kroner.
Ifølge Peter Kjelgaard er de to ting vurderet til en høj pris, men de er baseret på store efterspørgsler fra udlandet.
- De danske designperler forsvinder til udlandet, for der findes købere, der vil betale mange penge for dem. Fortællingen om dansk design har stor interesse i udlandet, siger han.
- Tingene bliver ikke meget værd, bare fordi tiden går, men fordi folk efterspørger dem, uddyber han.
Han fortæller desuden, at det vil være en stor overraskelse, hvis en dansker vælger at byde højest.
Poul Henningsen blev berømt for sin oprindelige PH-lampe, der fik en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925.
Arkitekten Poul Kjærholm slog igennem på den danske designscene med sine minimalistiske møbler, der typisk var lavet i stål i stedet for træ.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker