Onsdagens kraftige blæst gav travlhed for Falck, der fra 14.30 til 22.30 onsdag måtte rykke ud til omkring 500 stormrelaterede opgaver. Primært Region Midtjylland og Region Hovedstaden var hårdt plaget med henholdsvis 150 opgaver i hver region.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder hos Falck, Klaus Kristiansen, der tilføjer, at det primært var væltede træer og afrevne tagsten, der skabte problemer.
- Desuden var der på både Øresundsbroen og Lillebæltsbroen en lastbil, der på grund af blæsten kom til at spærre for trafikken. På Lillebæltsbroen væltede lastbilen endda og spærrede for trafikken i begge retninger i en time til halvanden, siger han.
Der har dog, så vidt kommunikationsmedarbejderen er orienteret, ikke været nogen alvorlige personskader som følge af blæsten.
På Bornholm fik et væltet træ i Poulsker kort efter midnat hele øens strømforsyning til forsvinde. Østkraft, der står for den bornholmske strømforsyning, havde genoprettet elforsyningen ved 03.30-tiden, oplyser vagtchefen for Bornholms Politi. Et af de væltede træer faldt præcis ned mellem to modkørende biler, som påkørte træet samtidig. Heller ikke her kom nogen af de to førere i bilerne til skade, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker