60'ernes store barnestjerne Jan Priiskorn Schmidt er død
Jan Priiskorn Schmidt forlod filmbranchen i 1972. Han huskes især for sin rolle som storebroren Jan i "Min søsters børn"-filmene. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jan Priiskorn Schmidt huskes især for sin rolle som storebror Jan i de fire "Min søsters børn"-film.
Skuespiller og barnestjerne Jan Priiskorn Schmidt er død efter kort tids sygdom - 72 år gammel.
Det bekræfter familien gennem journalist og forfatter Klaus Thodsen, der i 2017 var med til at skrive Jan Priskorn Schmidts selvbiografi "Barnestjernen fra Bryggen". Det skriver B.T.
I bogen punkterer han myten om det romantiske billede af filmbranchen. En branche, som han oplevede som hård.
Jan Priiskorn Schmidt var i 1960'erne en af de helt store barnestjerner i Danmark, og han huskes især for rollen som storebroren i de fire "Min søsters børn"-film med Axel Strøbye i rollen som den skøre onkel, der skal passe sin nevø og niecer.
Allerede som niårig debuterede Jan Priiskorn Schmidt i filmen "Flemming og Kvik", og derefter blev det til roller i filmene "Støv på hjernen", "Støv for alle pengene" og "Sommer i Tyrol", hvor han spillede over for Dirch Passer.
I alt var han med i 24 film over 12 år.
Han arbejdede i nogle år som skuespiller. Den sidste rolle havde han i sengekantsfilmen "Rektor på sengen" i 1972, hvor han spillede skoleelev.
Herefter droppede han skuespilfaget og arbejdede blandt andet på Postcentralen og siden som ortopædskomager og parkeringsvagt, skriver B.T.
Jan Priiskorn Andersen efterlader sig hustru og to børn.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker