6100 personer har haft kontanthjælp som eneste forsørgelsesgrundlag uafbrudt i de seneste 10 år.
Det betyder, at den enkelte kun har fået kontanthjælp i perioden og hverken har været i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er kvinderne, der fylder mest i statistikken. De udgør godt totredjedel af de personer, der har fået kontanthjælp i mindst 10 år.
Ser man på alle de cirka 130.000 kontanthjælpsmodtagere, fylder mænd og kvinder lige meget i statistikken, viser tallene.
En del kontanthjælpsmodtagere har komplicerede sociale problemer, der gør, at vejen tilbage i arbejde kræver en særlig indsats
Jakob Hald, direktør i tænketanken Kraka, er bekymret over, at en relativ stor gruppe har modtaget kontanthjælp gennem mange år, selv om jobmulighederne indtil for nylig har været historisk høje.
Han peger på, at sanktioner i forbindelse med rådighedskravene kan bidrage til, at flere kommer i arbejde.
- Forskning viser, at rådighedssanktioner er med til at få ledige i arbejde hurtigere. Der bør i det hele taget arbejdes målrettet på at gøre indsatsen for kontanthjælpsmodtagere mere effektiv, siger han til Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev samspil.info.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde