62 procents stigning i lokale dyreværnssager
Foto: Polfoto
Polfoto
I 2012 fik Dyrenes Beskyttelse 678 anmeldelser om dyreværnssager i Storstrømsområdet mod 426 i 2011. Grunden til stigningen af sager skal findes i den økonomiske krise og sociale faktorer som psykiske problemer.
Anmeldelser om misrøgtede dyr og vilde dyr i nød er steget markant, viser nye tal fra Dyrenes Beskyttelse.
På landsplan har organisationen nemlig oplevet en stigning i antallet af henvendelser om dyreværnssager på godt 50 procent fra 2011 til 2012.
I Storstrømsområdet har Dyrenes Beskyttelse i samme periode modtaget 678 anmeldelser i 2012, mens tallet var 426 i 2011, hvilket betyder en lokal stigning på 62 procent.
Ifølge dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningen, er der flere grunde til den markante stigning.
En af dem er den økonomiske krise.
- Det kan være, at man dropper hundens dyrlægebesøg eller bestiller mindre foder hjem til hestene, fordi man ikke ved, hvor man skal finde pengene. Og på den måde ender det så som en sag hos Dyrenes Beskyttelse, enten fordi ejeren selv giver op og beder om hjælp, eller fordi naboerne bliver bekymrede, siger han og tilføjer, at mange af sagerne også skyldes sociale faktorer som for eksempel psykiske problemer.
Jens Svenningsen peger også på, at stigningen også kan skyldes Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral, der startede i 2011, og som har gjort det nemmere for borgerne at skaffe hjælp, når de ser et dyr i nød.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde