Indvandrere og efterkommere i Danmark melder sig i stigende grad ud af demokratiet, skriver Politiken.
Fra 1997 til 2009 er andelen af udlændinge, der stemmer ved kommunalvalg, faldet med 11 procent i Københavns Kommune og 17 procent i Århus Kommune. Det fremgår af en undersøgelse, som Integrationsministeriet har fået foretaget.
Det er skadeligt for demokratiet, mener en af undersøgelsens forfattere, Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet.
- Det må betegnes som et meget dramatisk fald, som bestemt ikke er godt for demokratiet. Der foregår en negativ socialisering, hvor indvandrere møder andre indvandrere, der heller ikke stemmer. Det er en dårlig spiral, siger han til Politiken.
Rådet for Etniske Minoriteter efterlyser frivillige til at oplyse indvandrere og efterkommere om den politiske proces.
- Det er utrolig vigtigt, at kommunerne allerede lang tid inden et valg går proaktivt ind og får skabt en tillid til systemet hos udlændinge. Jeg møder rigtig mange, der ikke tror, det nytter at stemme, siger rådets formand, Lally Harpal Parwana, til Politiken.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er ked af resultatet, men fastholder, at indsatsen for at få udlændingene op af sofaen har været stor nok.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde