7-Eleven holder lukket i hele landet
Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe
Et muligt hackerangreb gør, at medarbejdere i 7-Eleven ikke kan modtage betaling, skriver kæden på Facebook.
7-Eleven butikker i hele Danmark holder lukket mandag, fordi butikskæden mistænker at være blevet ramt af et hackerangreb. Det skriver 7-Eleven på sin Facebook-side.
Det, der muligvis er et hackerangreb, betyder, at medarbejderne i de mange butikker ikke kan benytte deres kasser eller modtage betaling.
7-Eleven har omkring 175 butikker fordelt i hele Danmark. Mange af dem ligger ved togstationer og i større byer.
- Vi har desværre mistanke om, at vi er blevet udsat for et hackerangreb i dag, mandag den 8. august, lyder det på Facebook.
-Det betyder, at vi ikke kan benytte kasser eller modtage betaling. Vi holder derfor lukket, indtil vi kender omfanget. Vi håber naturligvis, at vi snart kan åbne butikkerne igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker