400 nedlagte stillinger slår ikke til, hvis økonomien på Odense Universitetshospital, OUH, skal reddes, skriver Fyens Stiftstidende.Det erkender sygehusdirektionen i en intern redegørelse, som avisen er i besiddelse af.
Her jonglerer administrerende direktør Jane Kraglund med to scenarier - en positiv og en pessimistisk.
I den positive kan sygehuset "nøjes" med at nedlægge 400 stillinger, som det tidligere har været beskrevet, men det forudsætter, at alt kører snorlige som planlagt."Det er ikke realistisk", vurderer direktionen.
OUH-ledelsen peger på, at det i yderste konsekvens kan blive nødvendigt at nedlægge op til 700 stillinger.
Det forudsætter dog, at alle iværksatte handleplaner slår fejl, og at sygehuset producerer mindre end krævet i 2012. Det scenarium er dog heller ikke realistisk, mener direktionen.
Jane Kraglund vil ikke vurdere, hvor mange nedlagte stillinger, det ender med.
- Men vi sigter mod den positive udgave, siger hun.
På et møde torsdag aften mellem OUH-direktionen, medarbejderne og regionsledelsen meddelte Jane Kraglund, at hun ikke ser anden udvej end midlertidigt at suspendere den såkaldte jobgaranti, der sikrer de ansatte mod fyringer.
Fra regionens næstformand, Poul-Erik Svendsen (S), er der fuld opbakning til Kraglunds beslutning.
- Lønsummen skal ned for at få de nødvendige besparelser, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde