Loven forbyder indendørs rygning i dagplejehjemmet, når der passes børn. Men en del børn bliver alligevel udsat for tobaksforurening, fordi de bliver passet i dagplejehjem, hvor der ryges uden for åbningstiden, mener Lungeforeningens direktør, Anne Brandt.
- Små børn tilbringer mange timer indendørs, leger på gulvet og undersøger ting ved at putte dem i munden. Dermed kommer de i meget tæt kontakt med de skadelige partikler, som sidder på overflader og i støv, siger hun.
Kontakten med tilrøget legetøj, tæpper, gulve og møbler kan skade lungernes udvikling og gøre børnene syge senere, mener Danmarks Lungeforening. Foreningen vil have skærpet loven om røgfrie miljøer.
Peter Lange, professor i lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, er ikke i tvivl om, at børn skal skånes for tobaksforurening.
- Børn, der udsættes for tobaksforurenet luft, har øget risiko for nedsat lungefunktion og udvikling eller forværring af astma og luftvejsinfektioner.
- Små børns luftveje, lunger og andre organer er ikke færdigudviklede, og børnene er derfor ekstra følsomme, understreger Peter Lange i en pressemeddelelse fra Danmarks Lungeforening.
Det er ifølge regeringens udspil til en revideret rygelov op til den enkelte kommune, om den vil skærpe reglerne, så dagplejehjem skal være 100 procent røgfri.
I januar 2012 havde kun fire kommuner ud af 33 adspurgte en rygepolitik, der kunne tolkes som totalforbud mod rygning i dagplejen - eller en udvikling hen i mod det. Det svarer til 12 procent, viser en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker